Ofte hører man at kulhydrater er delt op i simple (hurtige) og komplekse (hurtige og langsomme) kulhydrater, hvilket relaterer til kulhydraternes opbygning. Eksempler på simple kulhydrater kan være sukker, chokolade, frugt og sodavand mens kartofler, hvidt brød, havregryn og rugbrød bl.a. indeholder komplekse kulhydrater. Artiklen giver en kort beskrivelse af kulhydrattyperne, og hvordan kroppen reagerer på dem.

Generelt om kulhydrat

Kulhydrater består af kulstof (carbon) og vand (hydrogen og oxygen), som navnet også antyder, og inddeles normalt i tre grupper: mono-, di- og poly-heksoser (sammensætning af en, to eller flere heksoser). Ved forbrænding af 1 gram kulhydrat frigøres energi svarende til ca. 4,1kcal (17,1kJ). Dette kaldes den fysiologiske brændværdi.

Monosakkarider (monoheksoser)
Glukose, fruktose (frugtsukker) og galaktose.

Disakkarider (diheksoser)
Sukrose (rørsukker), laktose (mælkesukker) og maltose (maltsukker).

Polysakkarider (polyheksoser)
Stivelse (vigtigste kulhydrat der findes i kornprodukter, rodfrugter mm), cellulose (findes i planter) og glykogen (findes i kød og lever).

Fra mund til muskel

Kulhydrater bliver optaget i kroppen gennem tyndtarmen i form af monosakkarider, hvilket betyder at di- og polysakkarider ikke optages direkte. Disakkarider og polysakkarider nedbrydes af enzymer ved passagen gennem mundhule, spiserør og tyndtarmen, og bliver til monosakkarider der så kan optages i tyndtarmen. Glukose, fruktose og galaktose absorberes til blodet hvor næsten al fruktose og galaktose omdannes til glukose i leveren. Glukosen optages i kroppens celler hvor den enten indgår i en forbrændingsproces der frigiver energi, eller den kan lagres som glykogen. Glukosen kan også lagres som glykogen i leveren (ca. 80-100g i leveren og 300-400g i musklerne).

Kilder:
Idrættens Træningslære
Menneskets Ernæring